Her kan du se hvad andre har oplevet i mødet med Mandecirklen.

 

"Overskriften for mandeforløbet med Søren Stistrup som facilitator, var for mig nærvær, ærlighed og udvikling. Gennem uvurderlig og ærlig feedback fra både Søren og resten af gruppen, har jeg fået kastet lys på områder i mit liv, hvor der før var mørke. Derudover har det været ekstremt lærerigt at lytte til og støtte andre mænd med deres udfordringer. Gennem intens nærvær og ægte man-power, har vi løftet hinanden til nye højder. Højder som vi på ingen måde ville ha kunnet nå på egen hånd.

 

Jeg har set frem til hvert et møde med gruppen og jeg er overbevist om at jeg ikke har kunnet bruge tiden bedre, da forløbet i den grad har været med til at minde mig selv om hvem jeg i virkeligheden er. Jeg er med andre ord blevet endnu mere mig selv. Som ung mand på 34 år, har kurset også været et fantastisk springbræt, til at blive endnu mere mand. Mine nosser er blevet lidt større og jeg er blevet meget bedre til at stå ved mig selv, sige fra og være mere ærlig. Ikke bare for min egen skyld, men også for alle andres"

 

Mads - 34 år

 

-----

 

"At være en del af en mandecirkel har for mig været en kilde til inspiration i forbindelse med mit indre arbejde. Jeg er blevet mere aktiv i forhold til nærvær og det at kunne rumme mig selv og mit eget rod, men også at kunne rumme andre og deres.

 

Det er et udfordrende, givende og opløftende rum at befinde sig i, når 10 mænd stimler sammen og skærer alt det overflødige fra. Og den power der ligger bagved, når mænd går til mænd, er yderst omsættelig og brugbar og fedt at være en del af!

 

Der er kun et at sige; Kom afsted!"

 

Anonym - 31 år

 

----

 

“Da jeg startede i et gruppeforløb hos Mandecirklen havde jeg ingen anelse om hvor kraftfuldt det ville være. Men jeg opdagede hurtigt resultatet og gevinsten ved det. Allerede på vej hjem fra første møde følte jeg mig opløftet og på rette vej, uden at vide hvor den vej ville føre mig hen. Det blev en forunderlig rejse med 10 andre modige og skønne mænd. Det var fantastisk at opleve andre mænd med modet til at dele og være ærlige omkring hvad der rør sig i deres liv.

 

Gennem forløbet oplevede jeg store forandringer. Fællesskabet, mit mod på livet og modet til at stå ved mig selv og stå frem, blev styrket. Privat som arbejdsmæssigt. Jeg har før oplevet forandringer gennem terapeutiske forløb, men mandegruppen har været en helt anden og mere direkte vej. De fysiske øvelser, yoga og meditation, og ikke mindst de konkrete udfordringer vi har givet hinanden i gruppen, har været med til at bryde mønstre og kærligt rykket mig ud af komfortzonen.

 

Jeg kan VARMT anbefale et forløb hos Søren Stistrup. Det rykker for vildt, ihvertfald for mig...

 

De bedste anbefalinger”


Lars H. Bastholm - 46 år

 

----

 

“Jeg var blevet træt af det hele, ikke mindst min manglende evne til at ændre på de mønstre jeg var groet fast i. I mandegruppen delte og talte vi om alt, f.eks. den dybeste frygt. Vores ønske om forandring blev til handling. Her er åbenhed og tillid til at være ærlig, mest overfor sig selv. Det rum har jeg ikke kunne finde andre steder.”

 

Martin - 37 år

 

-----

 

“I mandegruppen er jeg blevet mødt af ærlighed og konfronterende oprigtighed i forhold til mine udfordringer. Det har været provokerende, men også givet mig mod på at åbne op for nye muligheder, og derved mere konstruktive handlinger og mere værdifulde resultater. Både i mit personlige liv, men i høj grad i forhold til kvinder og andre relationer. Jeg har fået skrællet nogle lag af mit hjerte så det har åbnet sig, og mine nosser har fået hår på brystet ;)

 

Jeg oplever Søren´s tilgang som gruppeleder, som modig, ærlig og hård, men alligevel blid og fleksibel, når han lister spørgsmålene ind, så man åbner op for sider og styrker i en selv, man ikke umiddelbart kender.

 

Deltagelsen i gruppen har desuden givet mig et solidt netværk at tillidsfulde og troværdige mænd.”

 

Karl-Otto Sandvik - 53 år

Mandecoach hos 2bii.

 

-----

 

“Jeg kan med 100% sikkerhed sige at efter mit forløb i Mandecirklen er jeg blevet meget mere bevist omkring min egen maskulinitet. Jeg er blevet mere selvsikker i forhold til det at være mand, kæreste og FAR. Jeg hviler meget mere i mig selv, og dermed er jeg blevet mere nærværende. Jeg er også blevet mere åben og nysgerrig i forhold til min sexualitet.

 

Derudover har forløbet givet mig en meget bedre klarhed over min jalousi overfor personer jeg holder af og elsker. Jeg har også fået klarhed og ro omkring min barndom og mit ikke-eksisterende forhold til min far.

 

Savner sku vores mandecirkel møder med grounding, nærvær, ærlighed og ægthed!!!”

 

Thomas Tversted - 38 år

 

----

 

“Med en god portion udfordringer gennem livet, har jeg som 49-årig mand for første gang prøvet mandegruppen som redskab til selvudvikling. Jeg gik ind i det med en forholdsvis åben tilgang, omend med en vis skepsis: Mine udfordringer har primært været i forhold til kvinder, og jeg har brugt det meste af mit liv på at prøve at forstå og blive forstået i forhold til kvinder. Jeg har altid talt godt med kvinder, men ikke meget med mænd omkring personlige emner.

 

Allerede nu, hvor vi er midt i forløbet i denne mandegruppe, har jeg fundet ud af at det er SÅ meget bedre at finde ud af at man kan føle sig forstået af andre mænd, og at det måske slet ikke er meningen man skal forstå kvinder - eller omvendt!

 

Kombinationen af Sørens tilgang til mandegrupper, hvor der er fokus på, og gives redskaber til, at “Komme fra hovedet ned i kroppen” uden at det bliver spirituelt, og frirummet hvor man kan åbne sig op og MÆRKE hinandens problemer, har på forunderlig vis befriet mig for mange af de tankespind, som har kostet mig 15 års depressioner.

Et håndgribeligt resultat af min deltagelse har været, at jeg (i samråd med min læge) har været i stand til at lave en endelig udtrapning af antidepressiv medicin. En kæmpe sejr for mig.

 

Men det vigtigste resultat er de mindre håndgribelige små ændringer i mig selv og mit sind, der har givet mig en anden oplevelse af LIVET, og nogle stærke relationer til en række andre mænd, som også alle er vokset i løbet af processen.

 

Sørens mandegrupper kan varmt anbefales for alle der gerne vil være en bedre udgave af sig selv - med alt hvad det indebærer af afledte positive effekter!”


Peter - 49 år

 

 ----

 

“Mandecirklen i foråret var et helt afgørende step for mig, i at gå det sidste stykke i retning af min livsmission. Frygten for at tage springet var stor. Men ikke-eksisterende, da springet først var taget. At overvinde frygten havde jeg ikke kunnet gøre uden den hårde og kærlige opbakning fra de andre mænd i cirklen.

 

Jeg er nu der, hvor jeg føler at jeg har 100% greb om mit eget liv. Har aldrig følt mig så grounded og tilfreds som nu. Men det tog også fem år fra min skilsmisse var en realitet. Jeg har opnået det vigtigste; Friheden som uafhængig tantramassør og terapeut.

 

Har opdaget at beslutningen - som Cirklen gav mig sparket til at tage - var den sværeste del. Nu hvor jeg er der, er det ikke svært.”


Peter Hjeds - 51 år

 

----

 

“Jeg har gennem ½ år været deltager i en af Sørens mandcirkler. Søren har fra første færd, på smukkeste vis, skabt et stort rum for, at vi som gruppe åbnede os op overfor hinanden. Delte vores glæder og sorger, samt ting der er meget svære at fortælle om. Jeg har oplevet hvordan min kontakt til min indre mand, min maskuline kraft fra gang til gang er vokset. Jeg har haft dage hvor tingene så rigtige svære ud når jeg ankom i cirklen. Hver gang er jeg gået derfra opløftet, styrket med smil på læben og har mærket en smuk kraft indeni. Jeg oplever Søren som en mand med stor indsigt i det maskuline univers, en mand med stor indfølingsevne, samt humor og ærlighed, der har smittet af på mig og gruppen. Ordene der kommer til mig er: Omsorg, humor, nærvær, leg, man-power, næstekærlighed og visdom. Jeg har fået meget mere med, end jeg forventede og kan give et forløb hos Søren de aller bedst anbefalinger.”


Steven - 55 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandecirklen på Facebook

  © 2017 mandecirklen.dk